I en krisetid er det ekstra vigtigt at tage temperaturen på din marketing automation-platform

En marketing automation-platform skal plejes som en kunderelation
Jeg starter med en afsløring: Én af de primære årsager til at en kunde forlader en leverandør, er en oplevelse af manglende opmærksomhed.
Denne blog skal på ingen måde handle om, hvordan jeg synes, man som virksomhed skal behandle sine kunderelationer. Men så alligevel lidt: En marketing automation-platform er en vigtig del at ens kunderelation. Den skal plejes og vedligeholdes på den samme måde som en fysisk kunderelation.

En fejl, som jeg ofte ser, er, når integrationer er lavet eller kampagner er aktiveret. En god fornemmelse, men mange drøner videre til nye aktiviteter og glemmer at følge op på, hvordan det går med det, der netop er sat i søen. ”Det hele kører jo automatisk, ikke?” Eller gør det? Der er mange faktorer, der kan påvirke ens marketing automation-platform og derved ens kampagner: Lav datakvalitet, ændringer i integrerede systemer, opdateringer i platformen, ændringer hos ESP’er, 3. partapplikationer osv. Listen er lang og dynamisk. Men en ting er sikkert: Det er nødvendigt at pleje sin marketing automation platform, hvis den skal forblive stærk og blive ved med at give afkast.

Hvornår og hvordan opdager du, at I har problemer?
Det kunne være en interessant øvelse at observere, hvem der i jeres virksomhed opdager problemer med jeres marketing automation-platform. Er det IT, salg, CRM eller marketing? Opdager I det tidligt i forløbet? Eller først når det allerede har gjort stor skade på jeres kampagner? Hvis der laves ændringer i integrerede systemer som CRM, eventsystemer, hjemmesiden eller andre applikationer, får I det så at vide på forhånd, så I kan lave de nødvendige tilretninger i platformen? Eller finder I først ud af det, når I kan se, at jeres kampagner performer dårligere, end de plejer?

Det kræver både teknisk og kommerciel indsigt at vedligeholde en marketing automation-platform. Den skal hele tiden sikres og tilpasses de ændringer, der er i det omkringliggende miljø. Og så koster det en masse tid. Men det er nødvendigt for at få det optimale ud af platformen. Desuden kræver det en dyb indsigt i den data, som jeres kampagner beror på – særligt hvis der sker ændringer i de kilder, som data kommer fra.

Lav datakvalitet er ofte skyld i forringede konverteringer
Jeg oplever heldigvis ofte, at kunder har forventninger til, hvordan deres kampagner bør performe. Men jeg oplever også, at de bliver overraskede over, hvor stor indflydelse datakvaliteten har på, hvordan kampagnerne rent faktisk performer. Data er nødvendig for at lave intelligent segmentering, så kunderne modtager relevant indhold på rette tid og i rette kanal. Og gerne med en frekvens der passer lige netop dem. Derfor er det essentielt at sørge for, at data konstant er af høj kvalitet, komplet, ensartet og opdateret.

Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til datakvalitet i en marketing automation-platform. Data kan komme fra mange kilder og derfor have forskellig karakter. Et faktum, der kan forringe mulighederne for segmentering væsentligt. Hvis der sker fejl i integrationer og data, der er vigtig for segmentering, stopper data med at komme ind. Et faktum, der kan have store konsekvenser.

Giv jeres kunder mulighed for jævnligt at opdatere deres profildata og sørg for, at deres permission er opdateret. Sørg også jævnligt for at kontrollere kvaliteten af jeres data og arbejd med at berige den med det, der er vigtig for jer.

En stærk platform hjælper gode relationer på vej
For mange virksomheder er marketing automation-platformen en hjørnesten i deres kontakt med kunder og leads. Det er derfor vigtigt at sørge for, at platformen hele tiden kan yde det optimale – især her i en krisetid! Det kan den kun, hvis den vedligeholdes, optimeres og overvåges jævnligt. Særligt hvis den lever i integration med andre systemer, hvilket som oftest er tilfældet. En marketing automation-platform kører måske automatisk, men den kører ikke af sig selv! Plej den og få hjælp til at styrke dine relationer.

5 gode råd

  1. Sørg for at lave jævnlige tjek på din marketing automation-platform. Opdag fejl i tide og minimér konsekvenserne
  2. Få styr på den daglige dataoverførsel og integrationer. Bliver I notificeret, hvis jeres import fejler?
  3. Arbejd hele tiden på at vedligeholde og forbedre data. I vil se resultater med det samme!
  4. Sørg for at jeres marketing automation-platform understøtter GDPR med en permissionstruktur, der signalerer, at I har styr på jeres data. Tillid er en vigtig del af en stærk relation
  5. Sørg for at dine e-mails lever op til ’best practice’ og se øget ’deliverability’

Vil du høre mere om, hvordan vi hos Nordlid arbejder med marketing automation, så kontakt os på +45 31 10 00 95 eller welcome@nordlid.com